NYHEDSBREVET SES BEDST I EN BROWSER
Nyhedsbrev September 2020
Kære medlem  
 
I DOS-bestyrelsen bestyrkes vi dagligt i vores beslutning om at aflyse årets kongres. Med de aktuelle stigninger i smittetallene ville en fysisk kongres være helt umulig at afholde.
 
Vi har netop afholdt covid-19 venligt bestyrelsesmøde på zoom. Her fastlagde vi programmet for ”den elektroniske DOS-kongres”, der bliver et knap 4 timers møde på zoom 22/10 2020, kl. 1500 – 1900. Vi starter med DOS best-paper kl. 1500 – 1630. Derefter uddelinger kl. 1630 – 1645, efterfulgt af DOS generalforsamling kl. 1645 – 1815, eller hvor lang tid det nu måtte vare. Vi har bagkant kl. 1900. For yderligere information opfordrer jeg til at man orienterer sig i DOS-bulletinen, der snarligt udkommer. Alle accepterede abstrakts til DOS kongressen vil blive publicerede i DOS Abstraktbogen, som udkommer til oktober.  
 
Rent praktisk kræver deltagelse/invitation til deltagelse i DOS-kongres elektronisk, at man tilmelder sig ved vores sekretær. Vi forventer at åbne for praktisk tilmelding medio oktober. Derom senere.    
 
Vores samarbejdspartnere på Hotel Scandic Falconer, der er hårdt ramt af situationen, har været imødekommende overfor vores ønsker og behov. Det er lykkedes os at forhandle en aftale med dem om at mødet skubbes til uge 46 næste år, og afholdes torsdag 18/11 til lørdag 20/11 2021. Vi er helt klar over medlemmernes reservationer omkring at mødes lørdag, men det var hvad der var praktisk muligt at gennemføre, pga. hotellets andre forpligtelser. Det betyder, at vi næste år afholder vores jubilæumsfest fredag 19/11 2021 kl 1900. Vi håber på et brag af en fest for selskabet og stort fremmøde.  
 
Aftalen med vores kollegaer i Anæstesien er også gået igennem, så vi og anæstesiologerne fremadrettet afholder års kongres i uge 46.  Det er ikke mindst vores arbejdsgivere meget glade for, og i bestyrelsen mener vi, at det er en god aftale, der kan medvirke til at fremtidssikre vores kongres, som årets højdepunkt for ortopædkirurger.  
 
Med ønsket om et godt helbred til alle selskabets medlemmer og at vi alle ses ved kongressen 2021 i uge 46 på Hotel Scandic Falconer i København.
 
 
Bo Sanderhoff Olsen,
Formand i DOS
 
 
-------------------------------- annonce --------------------------
 
 
Frameld dig dette nyhedsbrev