Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære DOT medlem
 
Corona-restriktionerne er forhåbentlig på retræte og vi kan igen påbegynde vanlige DOT aktiviteter.  Hermed status fra DOT bestyrelsen:
 
DOT generalforsamling 2020
 
Den 27.10.2020 blev DOT generalforsamling afholdt online. Mødet var vigtigt, da hele bestyrelsen var til valg. Tre af de siddende bestyrelsesmedlemmer valgte at stoppe (Annie Primdal, Ulrik Branner og Jeppe Barckman) og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke de tre for deres store indsats de seneste år. En ny bestyrelse blev valgt og siden har bestyrelsen konstitueret sig. Bestyrelsen består aktuelt af følgende personer:
 
Formand Ilija Ban (Hvidovre Hospital)
Næstformand Rasmus Elsøe (Aalborg Universitets Hospital)
Kasserer Mette Rosenstrand (Kolding Hospital)
Webmaster Christian Cavallius (Hjørring Hospital)
Kvalitetsudvalgs- og ATLS- repræsentant Pernille Bovbjerg (Odense Universitets Hospital)
 
Uddannelsesudvalget
Peter Søndergaard (Herlev Hospital)                                        
Kenneth Szkopek (Bispebjerg Hospital)                                        
Rikke Bielefeld (Bispebjerg Hospital)                                        
Peter Toquer Jessen (Køge Hospital)
 
Kontaktperson til traumeregistret Ole Brink (Århus Universitets Hospital)
 
DOS kongressen 2021: Om torsdagen planlægges generalforsamling som vi kender det fra tidligere år efterfulgt af et symposium omkring behandling af proximale humerusfrakturer i samarbejde med Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi. Vi håber at se så mange af jer som muligt.
 
DOT årsmøde 2021: Ved seneste bestyrelsesmøde i DOT besluttede bestyrelsen at aflyse kommende Årsmøde 2021 allerede nu. Bestyrelsen vurderer at situationen i samfundet fortsat er usikker i forhold til at afholde så stort et arrangement. Vi håber at kunne afholde et årsmøde i 2022 uden restriktioner, hvortil den planlagte nedsættelse af deltagergebyr overføres. I den mellemliggende periode arbejder vi frem imod alternative online baserede aktiviteter til afholdelse i DOT regi i løbet af 2021. Gode forslag modtages gerne.
 
Det specialespecifikke kursus i traumatologi: er i år overgået til Kolding. Kolding skal være værter for kurset de næste 3 år (afholdes i uge 39). Grundet coronarestriktioner seneste år har der generelt været plads til færre kursister. For at alle kan nå at få traumekurset har Kolding også accepteret at lave et ekstra kursus der afholdes i uge 47.
 
For at der er bedst mulig overgang fra kursussted til kursussted skal vi allerede nu til at vælge hvilken afdeling der skal overtage det specialespecifikke kursus i traumatologi fra år 2024. Ved at vi vælger nu kan man påbegynde planlægningen i god tid og aftale med Kolding at deltage 1 eller 2 år for at få bedst mulig overlevering.
 
Fra DOT´s bestyrelse har vi besluttet at man som afdeling kan sende en ansøgning til bestyrelsen med angivelse af hvorfor netop jeres afdeling skal afholde dette kursus. Alle ansøgninger vil så blive vurderet af bestyrelsen og én vil blive udvalgt. Er der flere ansøgninger prioriteres efter afdelingens ressourcer samt landsdel (vi foretrækker kurset skifter region fra gang til gang). Deadline for at ansøge vil være 1. oktober 2021 og ansøgning sendes til DOT´s formand (ilija.ban@regionh.dk). Hvilken afdeling kurset tilfalder offentliggøres under generalforsamlingen (DOS kongressen 2021)  
 
DOT årsmøde 2022: Vi tror og håber på at vi igen kan afholde et Årsmøde i starten af 2022. Vi har booket Trinity 1+2 April 2022 og fået reserveret 130 pladser. Vi er ved at få afklaret hvad emne og hvilke foredragsholdere det er muligt at få til landet. Mere om dette i næste nyhedsbrev.    
 
God sommer til jer alle
 
Formand Ilija Ban og Næstformand Rasmus Elsøe.
Dansk Ortopædisk Traumeselskab - www.traumeselskab.dk
Redaktør : Christian Cavallius - webmaster@traumeselskab.dk
Frameld dig dette nyhedsbrev