Først Covid, så sygeplejestrejke med eftervirkninger og nu øget pres på akutafdelingerne og børneafdelingerne kombineret med mangel på personale – det kunne ligne at sundhedsvæsenet er på vej ind i ”den perfekte storm”, hvor mange af hinanden uafhængige faktorer sammen slår benene væk under den hverdag vi i sundhedsvæsenet kendte før Covid. Om det kommer til at gå så galt, kan man stille spørgsmålstegn ved, men i ortopædkirurgien møder vi nu større udfordringer end vi har set i mange år. Presset på ventelisterne er voldsomt og udsigterne til pukkelafvikling dårlige. Sygeplejekonflikten og dens eftervirkninger forstærker den personalemangel, der allerede flere steder inden strejken gav kapacitetsproblemer. Lige nu kan man mange steder ikke følge med indtaget af nye patienter, så ophobning af patienter på ventelister vokser. Det forværres af, at antallet af henvisninger igen stiger. Mange har formodentlig udskudt lægebesøg under Covid og vi oplever, at almen praksis henviser patienter uden at have set dem og alene på basis af telefon eller e-mail konsultation. Det var en arbejdsgang man valgte under Covid, men er under normale forhold ikke hensigtsmæssigt og reducerer almen praksis vigtige rolle som ”gate-keeper” for den mere specialiserede udredning og behandling.

 

Politisk er tiden præget af det kommende kommunal og regionsvalg, så man oplever en tydelig tøven i forhold til at røre med patientrettighederne med udrednings- og behandlingsgaranti, vel vidende at garantierne alligevel ikke leveres i praksis. Som noget nyt har sundhedsministeren åbnet gaveboden og proklameret, at det ikke skal være pengene, der er problemet – igen vel vidende at man ikke blot skaber kapacitet fra den ene dag til den anden. Andre henviser til, at behandlingerne blot kan laves på privathospitalerne, men her glemmer man, at der kun er det samme antal læger og sygeplejersker at rekruttere fra for både de offentlige og private hospitaler. Ydermere er der jo stadig en tung akutfunktion på hospitalerne, der skal dækkes.

 

Så set med ortopædkirurgiske øjne er vi om ikke landet i ”den perfekte storm” så i det mindste i en meget vanskelig og urolig tid, hvor den politiske kurs kan betyde meget for vores fælles fremtid.

 

Hvad kan DOS så gøre i denne situation? Vi sidder som et videnskabeligt selskab ikke med som forhandlingspart, hvor beslutningerne tages, så vores indflydelse er på den måde begrænset. Men vi kan gøre vores bedste for at yde rådgivning både på opfordring og uopfordret. Vi forsøger derfor fra bestyrelsen at skabe opmærksomhed på den indflydelse Covid og sygeplejestrejken har haft specielt på ventelistepatienterne og arbejdsforholdene på hospitalerne. Vi vil også igen gøre opmærksom på, at ventetidsgarantierne bør suspenderes og erstattes af lægelig prioritering, så vi i denne vanskelige situation behandler de rigtige patienter først.

 

Vi må så håbe, at situationen ikke udvikler sig til ”den perfekte storm” og at vi støt og roligt kommer tilbage til en hverdag igen. Et forhåbentligt godt tegn på, at det er på vej, er at vi kan samles til den kommende DOS kongres 18-20.11 i København, hvor vi for første gang i lang tid kan mødes på helt normal vis. Vi glæder os fra bestyrelsen til at møde jer alle til et flot program og ikke mindst det sociale samvær med kollegaer på tværs af Danmark, som vi i den grad har manglet under Cocid.

 

På vegne af DOS bestyrelse  

Formand