NYHEDSBREVET SES BEDST I EN BROWSER
Nyhedsbrev september 2023
Kære DOS medlemmer
 
Snart er efteråret over os og dermed er årets højdepunkt DOS kongressen rundt om hjørnet. I bestyrelsen glæder vi os til at se jer igen på Scandic Falkoner København, hvor vi ser frem imod en kongres med et stærkt videnskabeligt program, samt fokus på både uddannelse og diversitet. I lighed med tidligere afholdes der møder i fagområderne, generalforsamling, stor industriudstilling og industrisymposier i allokerede frokostpauser.

Kongressen 2023 afholdes på Scandic Falkoner København.
 
onsdag d. 15. til fredag d. 17. november  
 
Torsdag aften er der kongresfest. Sæt dine kollegaer stævne til en hyggelig aften med musik og anden festlig underholdning. Prisen er 700 kr. og inkluderer velkomstdrink, 3-retters menu, vin ad libitum under maden (4 timer) samt kaffe og te. Der er efterfølgende mulighed for at tilkøbe drikkevarer for egen regning i baren frem til kl. 01:00. Tilmelding skal ske via hjemmesiden: ortopaedi.dk  
 
Der er forhåndsreserveret værelser på Scandic til 1495 kr. pr nat. Værelserne kan bookes i forbindelse med registrering efter først til mølle princip. Det er nødvendigt, at man i forbindelse med værelsesreservation benytter bookingkoden: BDAN131123. Bookning og afregning af værelser foregår direkte med Scandic.
 
Vi henstiller til at man tilmelder sig kongressen i god tid, da mange sene tilmeldinger kan give problemer med at tilpasse forplejning og være årsag til kø i forbindelse med registrering på stedet. Det betyder, at vi som sidste år har lavet en attraktiv Early Bird pris på 600 kr. per dag eller 1500 kr. for alle 3 dage. Early Bird perioden slutter den 10. oktober 2023, hvor de fleste kender deres vagtplan for november. Af samme årsag vil prisen ved sen tilmelding være væsentlig højere med 900 kr. per dag  
 
 
DOS Kvalitetsudvalg kan med glæde meddele at næsten alle fagområder er repræsenteret i årets KKR udgivelser - der er intet mindre end 10 KKR’er til høring på hjemmesiden hhv. 5 nye og 5 reviderede KKR’er. Gå ind på hjemmesiden og afgiv dit høringssvar senest d. 15. oktober 2023. 
 
 
Alle KKR’er vil forefindes på DOS kongressen som posters, og 5 indgår desuden som foredrag i de videnskabelige sessioner.
 
Trods det flotte resultat er det bestemt ikke tid til at hvile på laurbærrene. Efteråret er også tiden, hvor I i fagområderne skal diskutere emner til KKR’er til næste års KKR seminar, som afholdes i Nyborg allerede torsdag-fredag i uge 6, d. 8.-9. februar 2024. Vær derfor opmærksom på at deadline for indmelding af arbejdsgrupper til KKR seminar 2024 er fremrykket til uge 1 2024. Tilmelding foregår via fagområdets bestyrelse til quality@ortopaedi.dk  
 
På vegne af bestyrelsen
 
 
       
Annie Primdahl     Jeppe Rasmussen
Formand KU         Kasserer

Frameld dig dette nyhedsbrev