|
Fremtidens speciallæge – ændring af den lægelige videreuddannelse
Høringssvar og holdning fra DOS.
Siden 2019 har Sundhedsstyrelsen stået i spidsen for arbejdet med en revision af den lægelige videreuddannelse. Arbejdet har været stærkt forsinket grundet Covid-19, men nu foreligger den foreløbige rapport med 20 konkrete anbefalinger. Arbejdet er udført i 4 grupper som har kigget på henholdsvis indhold og opbygning, specialestruktur, dimensionering og styring. Den endelige rapport vil foreligge i løbet af efteråret og skal danne basis for det videre arbejde med organisering af specialerne og uddannelsen til speciallæge
Hovedtanken bag revisionen af den lægelige videreuddannelse er alsidighed, bredde og fleksibilitet. Ønsket fra Sundhedsstyrelsen er, at alle læger skal have større bredde og at den enkelte læge skal løfte flere forskellige opgaver, så patienten ikke sendes unødigt rundt i systemet. Fremtidens speciallæge skal således have kunne løse opgaver på fire forskellige niveauer
- Basale opgaver (på tværs af alle specialer)
- Generalistopgaver (på tværs af mange specialer)
- Opgaver i beslægtede og tilstødende specialer (på tværs af nogle specialer
- Kerneopgaver i specialet (de opgaver som kun specialet løfter)
Det er endnu ikke defineret præcist hvad der skal indeholdes i disse fire niveauer, men alle specialer står overfor en stor opgave for at få præciseret dette. Som et redskab til dette skal alle specialer udarbejde en specialebeskrivelse, hvor kerneopgaven bliver defineret og grænseflader til øvrige specialer beskrives.
På baggrund af specialebeskrivelsen skal der udarbejdes nye målbeskrivelser og specialeplanen skal revideres. Der er et ønske fra Sundhedsstyrelsen om at have bedre styring med udarbejdelsen af målbeskrivelser og tanken er at flere aktører skal inddrages i udarbejdelsen af målbeskrivelser – herunder andre specialer, regioner og patientforeninger.
DOS har med målbeskrivelsen fra 2022 allerede indarbejdet mange af de principper som Sundhedsstyrelsen ønsker og DOS står derfor godt rustet overfor de nye tiltag.
Ikke desto mindre har revisionen stor betydning for hvordan fremtidens ortopædkirurgiske speciallæge ser ud, og DOS har derfor afgivet et omfattende høringssvar, der kan findes på ortopaedi.dk under ”DOS mener”. .
I vores høringssvar har vi lagt vægt på nedenstående pointer.
Mere bredde og mindre specialisering kan give ringere kvalitet.
Øget specialisering har været en essentiel del af den øgede kvalitet i sundhedsvæsnet over de sidste 20 år og den aktuelle opdeling i fagområder, hvor alle ortopædkirurger specialiseres inden for et eller to fagområder, har vist sig effektiv. Rapporten anbefaler, at kun en mindre del af speciallæger skal gennemgå ekspertuddannelse og faglig profilering, mens størstedelen af speciallæger skal yde bred behandling på hovedfunktionsniveau. I bestyrelsen finder vi det urealistisk indenfor det ortopædiske speciale. Vi er således bekymrede for, at generalisering og mindre fokus på kerneopgaven i fagområder kan udvande uddannelsen og kvaliteten af behandlingen.
Et øget fokus på generalistopgaver og opgaver i beslægtede specialer kan desuden medføre, at flere speciallæger vil være tiltrukket af en karriere på private hospitaler, hvor de kan koncentrere sig om den ortopædiske kerneopgave. Der er derfor i DOS’ bestyrelse en bekymring om at et øget fokus på opgaver uden for kerneopgaven vil betyde færre offentligt ansatte ortopædkirurger til at varetage beredskaberne 24/7.
Vi har derfor kraftigt anbefalet, at der fortsat lægges vægt på faglig profilering og subspecialisering for at det fremover fortsat er muligt at levere behandling af tilstrækkelig kvalitet i et stort og bredt speciale som ortopædisk kirurgi.
Hvis ortopædkirurger i højere grad skal kunne behandle diabetes, KOL, hjertesygdomme etc. med tilpasning af medicinering etc. vil der uden forlængelse af uddannelsestiden blive mindre tid til specialets kerneopgaver. Da vi samtidig ser en tiltagende specialisering som følge af den tekniske og medicinske udvikling rejser det tvivl om hvorvidt der er tilstrækkelig tid til uddannelse inden for kerneopgaven i løbet af hoveuddannelsen.
I stedet anbefaler vi en forlængelse af den kliniske basisuddannelse, så det sikres at alle har minimum et halvt år i almen praksis og et halvt på en medicinsk afdeling. På den måde kan det sikres, at uddannelseslægen opnår de nødvendige basale og generelle kompetencer til at varetage behandling af de mange multimorbide patienter, som også ses i vores speciale.
Fremtidssikring
Målet med rapporten er fremtidssikring af patientbehandlingen og speciallægens uddannelse.
Rapporten tager dog ikke højde for udviklingen inden for IT og kunstig intelligens. Indenfor en kort årrække vil kunstig intelligens formentlig kunne løse mange generalistopgaver i forhold til diagnostik, behandling og monitorering af de store folkesygdomme og vil kunne fungere som meget stærke hjælpeværktøjer for klinikeren. Det speciallægen skal kunne, vil derfor netop være at have specialistviden på et begrænset område, hvor det kan være svært at anvende algoritmer og kunstig intelligens.
Det er vores vurdering, at denne udvikling kun vil accelerere, og at det kan betyde en markant ændring i lægers uddannelse samt hvordan patienter diagnosticeres og behandles. Det er helt afgørende, at læger er en del af denne udvikling og anvendelse af kunstig intelligens bør derfor indgå i speciallægeuddannelsen fremover.
Det er derfor DOS’ anbefaling af anvendelse af digitale hjælperedskaber og kunstig intelligens inddrages i uddannelsen, så vi kan være med til at drive denne udvikling.
Inddragelse af speciallægepraksis og andre aktører i videreuddannelsen
Specielt i det ortopædiske speciale forgår en større og større andel af operationer i regi af private aktører. Det har betydet at kirurgisk oplæring på offentlige sygehuse er vanskeliggjort, da der ikke længere er så mange basisoperationer som tidligere.
Vi anbefaler derfor at se på modeller for hvordan de private aktører kan inddrages i uddannelsen – specielt med sigte på procedurer og operationer. Det vil kræve en økonomisk model, hvor omkostningen ved uddannelse inddrages i udbudsrunder.
I bestyrelsen ser vi således med spænding frem til den endelige version og håber, at vi med vores detaljerede høringssvar er med til at påvirke retning og indhold af rapportens anbefalinger.
|