|
Skal alle distale radiusfrakturer ved patienter over 65 år nu behandles konservativt?
Det nye Behandlingsråd begynder nu at komme med anbefalinger og den første anbefaling på det ortopædkirurgiske område er nu landet. Et fagudvalg under Behandlingsrådet har gennem det seneste halve år arbejdet på at vurdere forskellen mellem operativ og konservativ behandling ved patienter over 65 år med distal radiusfraktur. Arbejdet er initieret af Behandlingsrådet selv og fagudvalgets medlemmer har været udpeget af LVS og Danske Regioner. Rapporten fra fagudvalget foreligger nu og Behandlingsrådet har 14. februar 2024 på baggrund af fagudvalgets rapport i en pressemeddelelse udtalt, at ”Non-operativ behandling af distale radiusfrakturer medfører ligeværdige kliniske effekter sammenlignet med operativ behandling hos patienter over 65 år.”. (Non-operativ behandling af distale radiusfrakturer hos patienter over 65 år (behandlingsraadet.dk) /)
Fagudvalgets konklusion er baseret på et meget lille antal studier, der var foretaget under forhold, der er sammenlignelige med forholdene i Danmark. Det samlede antal patienter i analyserne er derfor ikke ret stort. Det giver sig selv, at mindre undergrupper derfor vil være underrepræsenteret og der vil være risiko for, at konklusionerne ikke gælder for undergrupper og patienterne ikke alle får et godt resultat ved konservativ behandling. Det gælder eksempelvis de yngste i aldersgruppen og dem med højt aktivitetsniveau ligesom der er frakturtyper, der enten slet ikke er inkluderet i studierne eller underrepræsenteret.
Så konklusionen i pressemeddelelsen fra Behandlingsrådet er en generalisering af Fagudvalgets konklusion, der netop forsøger at tage højde for de metodemæssige problemer Fagudvalget fandt. I Fagudvalgets rapport konkluderes:
”Samlet set vurderer fagudvalget, at non-operativ behandling kan være ækvivalent med operativ behandling blandt patienter over 65 år med en dorsal displaceret distal radiusfraktur, når det ses ift. de undersøgte effektmål og eksisterende evidens, hvor gennemsnitsalderen er 75 år (min 65 år; maks. 92 år). Fagudvalget bemærker dog, at der er tale om sammenligninger på gruppeniveau, hvorfor en beslutning om behandlingstype bør afhænge af en individuel vurdering, hvor forhold som funktionsniveau, komorbiditet og frakturtype indgår.”
Vi skal derfor ikke bare fra den ene dag til den anden holde op med at operere distale radiusfrakturer på patienter ældre end 65 år. Rapportens konklusioner skal implementeres ved hjælp af kliniske retningslinjer, der netop tager højde for de områder, hvor rapportens konklusioner er usikre og baseret på mindre god evidens. For de yngre aktive i denne aldersgruppe vil operation formodentlig stadig hos mange kunne medføre en bedre funktion og dermed være en velindiceret behandling.
Hos ældre mindre aktive patienter vil valg af konservativ behandling hos langt de fleste være velbegrundet ud fra Fagudvalgets rapport.
Beslutningen om valg af behandling vil derfor i høj grad lægge op til fælles beslutningstagen hos disse patienter, hvor risikoen ved operation holdes op mod de forventede gevinster.
Behandlingsrådet konkluderer, at der vil være store besparelser ved implementering af anbefalingen, men også at der formentlig er stor variation fra afdeling til afdeling til hvor stort et potentiale implementeringen vil kunne opnå økonomisk, da mange afdelinger allerede er mere restriktive i at tilbyde operation til de ældre patienter. Samlet set vil der dog være en væsentlig økonomisk gevinst på landsplan, der kan bruges på andre ortopædkirurgiske patienter, hvorfor en implementering af anbefalingen bør prioriteres. DOS mener dog, at udfordringen bliver, at implementeringen af anbefalingerne ikke må resultere i, at vi underbehandler en række patienter, men at vi i stedet bliver bedre til at finde den rigtige behandling til den konkrete patient med en distal radiusfraktur. Her indgår frakturtype, alder og funktionsniveau som væsentlige elementer i den kliniske vurdering og valget af behandling uanset patientens alder, men med skærpet fokus på muligheden for konservativ behandling ved patienter ældre end 65 år.
Derfor vil DOS drøfte resultaterne med de relevante fagområder i forhold til, hvordan vi opnår ensartede retningslinjer, der sikrer rettidig omhu i forhold til anvendelsen af ressourcer, men stadig sikrer alle patienter ældre end 65 år den rigtige behandling for en distal radiusfraktur.
|