|
Kære DOS-medlem
DOS Fonden nedlægges i 2026 – men DOS fortsætter støtten
DOS Fonden har siden sin oprettelse støttet forskning og uddannelse inden for ortopædkirurgi i Danmark. De seneste mange år har administrationsomkostninger til advokat, revisor m.fl. dog været uforholdsmæssigt høje og uddelingerne er reelt kommet fra DOS’ driftskonto. DOS Fonden har været under afvikling siden 2023 og forventes endelig afviklet i løbet af 2026.
Men frygt ej – DOS vil fortsat støtte særligt yngre forskere i tidsbegrænsede stillinger. Fokus er samtidig rettet mod at tilgodese DOS’ medlemmer. Vi opfordrer således til at man prioriterer et medlemskab af DOS. Udover overstående giver et medlemskab mulighed for en favorabel pris i forbindelse med DOS Kongressen, som fremadrettet vil have en differentieret prisstruktur.
Særlige forhold i 2026
Inden DOS overtager uddelingerne fra DOS Fonden i 2027, gør vi opmærksom på, at ansøgningsrunden i 2026 adskiller sig fra tidligere år.
- Hele det årlige rådighedsbeløb uddeles ved én samlet ansøgningsrunde
- Deadline: 28. februar 2026
- Der vil ikke være en ansøgningsrunde i efteråret 2026, da fonden forventes nedlagt på dette tidspunkt
Hvem kan modtage støtte? Tildeling fra DOS sker primært til:
- DOS-medlemmer i tidsbegrænsede stillinger (fx reservelæger, ph.d.-studerende og lign.) inden for ortopædkirurgi i Danmark 👉 Tryk her for at blive DOS-medlem
- Lægestuderende m.fl., som ikke behøver at være DOS-medlemmer for at komme i betragtning
📌 Ved ansøgningsrunden den 28. februar 2026 vil alle DOS-medlemmer dog kunne komme i betragtning.
Der vil ligeledes være mulighed for at søge finansiering eller medfinansiering af deltagelse i internationalt anerkendte kurser.
Uddelingspraksis DOS tilstræber:
- En retfærdig fordeling af midlerne
- At så mange forskningsgrupper som muligt tilgodeses inden for samme kalenderår
Øvrige retningslinjer:
- Støtte kan maksimalt opnås én gang pr. kalenderår
- Da rådighedsbeløbet i år er større end vanligt kan seniorforskere og DOS medlemmer i faste stillinger undtagelsesvis søge om støtte – dog med lavere prioritet end yngre kollegaer i tidsbegrænsede stillinger i tilfældet af at det samlede beløb for ansøgningerne overstiger rådighedsbeløb.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan primært søges støtte til:
- Deltagelse i internationale kongresser
Ved ansøgningsrunden den 28. februar 2026 kan der desuden søges støtte til:
- Finansiering eller medfinansiering af internationalt anerkendte kurser, hvis der forsat er midler til rådighed efter uddeling til kongresdeltagelse.
Det er ved denne ansøgningsrunde ikke et krav, at abstract er antaget på ansøgningstidspunktet. Det er tilstrækkeligt at medsende et abstract, som forventes antaget, sammen med budget og øvrige dokumenter angivet på hjemmesiden.
Behandling af ansøgninger
Ansøgningerne forbehandles som vanlig af DOS afgående formand Michael Mørk Petersen og editor Jan Duedal Rölfing, hvorefter de behandles af bestyrelsen i marts 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Med venlig hilsen
|