Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære DOT medlem!

Hermed lidt nyt fra traumeselskabet

101 medlemmer!
I DOT har vi haft den målsætning at nå 100 medlemmer. Nu har vi 101 medlemmer. Det er vi glade for og stolte af. Det vidner om, at vi er et stærkt og aktivt selskab. I bestyrelsen arbejder vi hele tiden på at være et dynamisk selskab med mange aktiviteter og dialog med medlemmerne. På vores hjemmeside og i nyhedsbrevene og referaterne kan det ses, hvad vi arbejder med. Vi har altid mange idéer, som vi arbejder med, men hvis du har en god idé vil vi også meget gerne høre den.

Kliniske retningslinier:
I Flere sammenhænge arbejdes der med retningslinier.
I DOT bestyrelsen har vi medlemmer med i forskellige arbejdsgrupper. Aktuelt arbejdes der på retningslinier omkring clavikelfrakturer og distale humerusfrakturer.
Inden så længe vil disse 2 retningslinier blive lagt frem her på hjemmesiden til "høring" blandt medlemmerne gennem en 4 ugers periode.

AO kursus i Middelfart d. 2.-5. april, 2013.
Der afholdes i dagene umiddelbart efter påske AO basic kursus i Middelfart.
Kurset hedder: 14. AO basis kursus: Principles in Operative Fracture Management.
Fakultetet består af
Kjeld Andersen (Århus Universitetshospital),
Lasse Bayer (Nordsjællands Hospital, Hillerød),
Michael Brix (Odense Universitetshospital),
Frank Damborg (Sygehus Lillebælt, Kolding),
Henrik Eckardt (Rigshospitalet),
Anders Jordy (Sygehus Lillebælt, Kolding),
Søren Kold (Aalborg Universitetshospital (Chairman)) og
Morten Schultz Larsen (Odense Universitetshospital).

ECTES 2013
ESTES (European Society for Trauma and Emergency Surgery) afholder 14th European Congress of Trauma and Emergency Surgery' i Lyon, Frankrig, d. 4.-7. maj i år.
DOT har et foreningsmedlemsskab, hvilket betyder at alle vores medlemmer også er medlem af ESTES. Program og tilmelding kan findes hér.

Pre-congress course
I tilslutning til kongressen udbydes i år MuSeC (Modular ultraSound estes Course), som er korte halvdagskurser, hvor 2/3 af tiden bruges på hands-on træning. DOT ønsker særligt at henlede opmærksomheden på: EFAST (3. maj) og Diagnostic US in ED (4.maj).
Ultralydsscanning af abdomen (FAST) er en integreret del af traumemodtagelsen. Det er ikke svært og det kunne være en funktion du kunne påtage dig som ortopædkirurg? På ECTES mødet i Lyon kan du lære det.

Hvis du allerede mestrer FAST og har lyst til at være co-instructor i Lyon, er der i ESTES afsat midler til indkvartering. Hvis du er interesseret, kan du sende henvendelse til undertegnede på secretary@traumeselskab.dk.

Husk at du kan se referater fra afholdte bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, formandens beretning fra året der er gået og meget mere på vores hjemmeside www.traumeselskab.dk

På vegne af DOT

Nanna Salling og Frank Damborg
(Sekretær)            (Formand)
Dansk Ortopædisk Traumeselskab - www.traumeselskab.dk
Redaktør : Nanna Salling - webmaster@traumeselskab.dk
Frameld dig dette nyhedsbrev